Så er der serveret

Boldspil er nu mærkelige. I rundbold for eksempel giver man bolden op. At opgiveren giver bolden op er således helt normalt – i rundbold altså. Hvis man giver op, når man spiller tennis, har man tabt. Opgiveren har tabt kampen, så enkelt er det. Når bolden er serveret, undskyld jeg mener servet i spil er det bare med at spille videre. Når man har serven, server man – ikke noget med at give op. Den der server er server. En server kan dog også være en salgs computer. Ak ja sproget kan være indviklet.

At servere betyder egentligt at betjene. Ordet servere har vi fået fra fransk. Hvis man i Frankrig har en pige i huset til at betjene hedder sådan en på fransk en ”servante”, det vil sige en tjenestepige, for det er nemlig hunkøn af ”servant”. Da jeg var dreng (engang i fyrrerne) havde vi derhjemme også en servante, men det var ikke nogen pige, nej det var et sovekammermøbel. Det var et skabsmøbel af træ med en marmorbordplade foroven til at sætte et vaskefad på. For dem, der muligvis aldrig har set en servante bringer jeg lige et billede af sådan et møbel med tilhørende servantesæt. Ikke den vi havde derhjemme, for den er for længst borte, men et billede jeg har lånt fra Wikipedia. Servanter findes stadig i England og Frankrig har jeg bemærket. For fyrre år siden var de populære i Danmark, som levn fra gamle dage. Men nutildags er de fleste nok gået den samme vej som de fleste tjenestefolk. Hvis man vil have en billig tjener (servant – dog ikke civil servant, som jeg selv har været) må man vælge en ”stumtjener”. Det er en nyttig himstregims hvorpå man kan hænge jakker og frakker og den slags, og så svarer de ikke næsvist igen.

Og hvis man vil serviceres med mere service, så kan man jo for eksempel købe et service på18 dele i IKEA … men måske skal man lige først tage bestik af situationen, for det kunne jo være, at man blev bedre betjent andre steder. Hvordan ligger det for eksempel med service efter salg?

Ginnungagap

Somme tider findes der ikke ord for ting som findes, og somme tider findes der ord for ting som ikke findes. Således er filosofer og fysikere vist nok ret enige om, at der ikke findes noget ”tomrum” - men har det måske nogen sinde fandtes?

Ja, hvordan så det ud før verden blev til, før urknaldet, før skabelsen, før før. I de gamle eddaer kaldte man det der ikke eksisterede før skabelsen for ”ginnungagap”, et oldnordisk ord, der muligvis betyder "det meget store gab". Med andre ord et tomrum uden dyr eller planter, jord eller himmel … intethedens gabende slugt. De gamle grækere havde også et ord herfor (”the Greeks had a word for it”, som man siger på engelsk). Grækerne kaldte det Chaos ( χάος, tomrum eller gab), men dette kaos var dog snarere en rodet blanding af de evige naturelementer (i modsætning til kosmos). Som jeg nævnte i mit forrige indlæg forvanskede en vis flamlænder ordet chaos/kaos til gas, som jo også er en luftig affære.

Nogle har vist den opfattelse, at hinduismens og buddhismens Nirvana er en form for tomhed eller vakuum, men dette Sanskrit-ord betyder egentlig noget i retning af ”udslettelse”. Ikke fysisk tilintetgørelse, men mere noget i retning af udslukning af al begær, vrede og forblindelse. En tilstand hvor den slags jordiske fænomener ikke eksisterer – den ultimative ”himmelske” virkelighed. (Nirvana kommer rent sprogligt af verbet nibbati, der betyder: "at køle ved at puste" og refererer til den tilstand, hvor man er afkølet i forhold til det, der skaber grobund for illusionen om, at verden reelt eksisterer).

I gamle dage, da man troede, at jorden var flad, havde man en forestilling om, at man, hvis man bevægede sig tilstrækkelig langt ud mod kanten af verden, ville kunne falde ud i et tomrum, en afgrund, et gab. Da ingen er vent tilbage fra dette tomrum er bevisbyrden jo lidt svag.

Nej, når det kommer til stykket er tomrummet slet ikke så tomt endda. I tomrummet vrimler det med aktivitet, hvor ”ting” konstant skabes og tilintetgøres.

I en ret spekulativ artikel i Wikipedia står der følgende om et hul i universet: ”Langt fra mælkevejen har man fundet et gigantisk tomrum i universet hvor der slet ingen ting findes. Dette tomrum befinder sig otte milliarder lysår borte i stjernebilledet Eridanus' retning.” Ak ja, måske er tomrummet bare langt, langt, langt væk i rum og tid ;)

Gas

Og det skete i de dage da Dronning Margrethe den Første regerede, at Sankt Gertruds Kloster stillede et kapel til rådighed for vejfarende. Sankt Gertrud er nemlig skytsengel for de vejfarende, og de kunne dengang have masser af brug for beskyttelse.

Efter at være blevet brugt til offentlige henrettelser, og som hospital for fattige, blev klosteret ødelagt under en stor brand i 1728 – og ”sådan gik glansen af Sankt Gertrud”. Det er i hvert fald en af de historier, der fortælles om denne sag, og dermed er det dementeret, at det var gassen, der gik af Sankt Gertrud. Den gik derimod af ballonen.

Og det gjorde den nok, fordi gas er svær at holde styr på. Gas er som bekendt betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have. Fast form, flydende form og gasform. Når et stof er fordampet og kommet på gasform, er dets atomer ikke bundet til hinanden og kan bevæge sig helt frit i forhold til hinanden. Der er altså opstået en kaotisk tilstand, og det kunne tænkes, at det var derfor, at den flamske læge og alkymist J.B. van Helmont i 1640 dannede ordet gas med forbillede i det græske ord chaos (χάος). Det vil sige dengang kendte man ikke så meget til atomers bevægelser, og tænkte han rimeligvis mere på, at det græske chaos/kaos betød noget i retning af det oprindelige eller det uendelige rum … eller svælg eller afgrund, hvis du foretrækker at tænke i negative baner. Sådan nogle gamle ord er nu ikke så nemme at holde styr på, heller ikke hvad deres udtale angår, så nu er det altså blevet til noget gas – selv på russisk, hvor det også hedder gas (газ).

I forbifarten

Pæne mennesker undgår gerne at tale om det med at lade en vind gå, men det er jo på den anden side ret menneskeligt – og dyrisk. I miljødebatten er det uomgåeligt at komme ind på den kropsluft, der forlader køer via den ene og ikke mindst den anden ende. Den indeholder nemlig så meget methan, at det vitterligt batter til noget, og methan er som bekendt en af de onde drivhusgasser, der bidrager væsentligt til drivhuseffekten. Hvis man vil undlade at henlede opmærksomheden alt for kraftigt på at man er ophavsmand til en hyggespreder eller en stille sivert, kan man sige at man har flatuleret, for det er der nok ikke mange, der forstår. En flatus er udsluppet endetarmsluft, det latinske ord flatus betyder vind. Det kommer af udsagnsordet flare, der betyder at blæse. I de engelske indlæg, jeg i tidens løb har skrevet om drøvtyggeres bidrag til nutidens klimaændringer, har jeg gerne brugt det tilsvarende engelske begreb, nemlig flatulation. Det lyder pænt … videnskabeligt. Men det ordinære engelske udtryk er ”fart”, som altså svarer til et dansk ord på fire bogstaver, som rimer på fnise. Det skulle efter sigende være et af de ældste engelske ord, og for de interesserede har den engelske Wikipedia en lang artikel om dette ord. ”Fart” svarer helt og holdent til det efterhånden lidet brugte danske ”fjerte” eller ”fjærte” som kan føres tilbage til det oldnordiske ord ”freta” (og ”pard” på sanskrit).

 Nå men budskabet er egentligt enkelt. Drik vin og spis kænguro i stedet for at drikke mælk og spise kalve- og oksekød. Så undgår man på en behagelig måde en mængde drøvtyggeres bidrag til den globale opvarmning, men desværre opvejer fordelene herved måske næppe af nye ulemper som energiforbruget ved transport af disse varer fra ophavslandene. Ak ja livet er en balancegang, hvor man må tage hensyn til den vej, som vinden blæser.

PS: Lige et Holbergcitat, hvor ordet Fjært dog for anstændighedens skyld er skrevet med prikker.

”Han intet giøre kand, tør neppe slaa en - - -

Før han maa spørge først om det er hende kiært”

Værdighed

Det at være værdig giver nok en vis værdighed, men selv om man er færdig, indebærer dette ikke nødvendigvis nogen færdighed. Det vil sige, sådan var det dog i gamle dage, da ”færdig” også betød dygtig eller rutineret, men den værdighed har ordet færdig med tiden mistet. Værdighed er meget værd, medens en færdighed ikke er noget færd. Færd og færden har en fært af fare. Værdigheden skal man helst bevare. Hvis man er blevet værdigt trængende, er man så fiks eller færdig med at være værdig?

Antologi

Jo, det sker da, at jeg læser antologier, uden egentlig at tænke over hvad ordet nu betyder. Men når det så gælder en række nederlandske fortællinger, sker det under betegnelsen ”bloemlezing” (blomsterlæsning), og det lyder jo straks mere poetisk, eller hvad? Nej det er jo egentlig, hvad antologi betyder. Det græske ord ἄνθος (anthos) betyder blomst. Så en antologi (ἀνθολογία) er en samling blomster (plukket fra en lang række værker). I øvrigt blev det også oversat til latin som florilegium, og på tysk kan man undertiden (ud over ”Anthologie”) se at en antologi kaldes ”Blütenlese”.

Oprindeligt blev udtrykket kun anvendt om digtsamlinger, men det er efterhånden også kommet til at omfatte prosaværker. (Den Danske Salmebog er faktisk et godt eksempel på en antologi – har du tænkt over det?). En mere prosaisk antologi er for eksempel denne læsebog (jo, en læsebog er da også en antologi) fra 1832: ”Oldnordisk læsebog, indeholdende prøver af de bedste sagaer i den gamle islandske text, gjennemset og rettet efter de bedste oldbøger, samt forsynet med et ordregister over de vanskeligste ord”. Jeg må vel nok indrømme, at den der ordliste hjælper en del på forståelsen af nogle af sprogblomsterne. Google eventuelt på ” oldnordisklsebo00raskgoog ”, hvis du er interesseret, bogen kan hentes gratis som ebog.

Nikse

En gang vi var i Norge fik vi fortalt, at den mest populære folkesport i Norge er ”å slappe av”, og det lyser jo meget tiltalende. Det får mig til at tænke på ordet ”nikse”. Ordet findes ikke som sådant i ordbogen, men det burde det nu nok. Her finder man ordene ”niks” og ”niksen” som udråbsord. De bruges for eksempel i udtryk som ”niksen biksen” (det kan der overhovedet ikke være tale om) og ”niks pille' (kan du så holde nallerne ved dig selv).

Nogle kender måske niks fra dette lille børnerim:

”How do you do?

Har du slugt en flu'?

Nej vel har jeg niks!

Jeg har spist en kiks!”

Nikse som udsagnsord finder man åbenbart endnu ikke i ordbogen, men det bruges åbenbart. Når man nikser til søde og fede sager, siger man åbenbart nej til dem. Hvis man ikke direkte vil åbne munden kan man åbenbart nikse med hovedet, og så er det afgjort. At nikse skulle åbenbart også være det samme som at give et smølfespark. Nu er smølfespark jo i sig selv et interessant emne, men lad mig bare i denne omgang holde mig til at nikse.

Den betydning af ”at nikse”, som jeg meget gerne vil have med i ordbogen, og her vil slå et smølfeslag for, er ”at gøre absolut intet”, altså at holde sig totalt fra ethvert energispild. Det kan bruges således ”i dag har jeg endnu ikke haft tid til at nikse, men i går fik jeg da nikset et par timer”. Ikke noget med at læse en bog eller trille tommelfingre (min salige moder sagde at intelligente mennesker keder sig aldrig). Når man nikser laver man altså niks, og med niks mener jeg niksen biksen, er det klart? Og skal vi så ikke lige i samme åndedrag gøre det til en kær folkesport … eller er det måske allerede sket?